GPS-POSISJON (EU89): 7.27209138, 58.2840145
DATERING: Flere dateringer
VERNESTATUS: Ulike vernestatus
Ryggen som har to topper, den største i Ø, den minste og høyeste i VNV, faller bratt av mot S, stupbratt mot Ø, slakere mot N og SV. I V er fallet ubetydelig. Her er et N-S-gående skar som skiller ryggen med borgen fra en annen rygg med samme retning. Befestningen består av mur i N, S og V, som enkelte steder er utrast. Br 1-3m, indre h 0,5m. 10m nedenfor hovedmurens NØ-hjørne en 2,5m l Ø-V-gående mur som sperrer en N-S-gående berghylle. 2m N for S-muren og parallelt med denne en 14m l, lav, delvis utrast mur, skjult av lyng. Har muligens stengt en inngang til borgen. Det indre borgområdet som måler N-S ca 50m, Ø-V 10-20m, smalest i S, er gjennomskåret av N-S-gående bergskorter. I S-enden av området er et lite myrsøkk. På en liten knaus i NØ-enden en varde, og i hovedmurens Ø-ende en reist stein (gammelt delemerke?). Storaker og Fuglestvedt: “Paa Gaarden Aabestads Udmark, Nordre Undal, hæver Borge-Kniben eller Borge-Aasen sig ret høit i Veiret, og den er steil paa de tre Sider. Ved Foden er et stort Hul i den, til hvis Ende ingen skal være kommen. Her boede to Røser, som tog Stene i en nærliggende Bæk og kastede dem op paa Toppen af den steile Borgeaas, hvor de byggede en Borg. Denne sees endnu, har givet Aasen Navn og er opført af Stene saa store, at der i nogle er et Hestelæs. Derpaa blev Røserne uenige om hvem den skulde tilfalde, og en Morgen gik den ene derop, greb en Bue og skjød Benet af den anden, som kom gaaende. Denne hinkede da paa den ene Fod en Fjerding Vei til Barstad, hvor Øvrigheden boede; men da han kom saa nær, at han saa Husene paa gaarden, døde han. Han blev begraven paa samme Sted, og Haugen kaldes endnu Røsehaugen; hans afskudte Ben blev derimod hauglagt paa Aabestad. Men ved Røsehaugens østre Ende slog Barstadfolket hver Jul en Skaal Øl ud og lagde eller nedgrov sammesteds en kjernebete for at blive fri for Ulykke paa Folk og Fæ og for at faa rig Grøde det kommende Aar. Senere vokste endel Osp paa Haugen; dem turde Barstadfolket ikke røre for ei at paadrage sig en Ulykke. Engang vaagede en Mand sig op for at afhugge Toppen, og han havde en Øks i Haanden; men den faldt fra ham, og Eggen traf Knæet. Manden fik siden krum Fod.” ID 92377 er stroken fordi han var den same som ID 22703.